fbpx

Moderskabsuniverset

Kan du ikke mærke dig selv, efter du er blevet mor? Så er du heldigvis helt normal.

connect med dig selv

Skrevet af MamaCircle

20. oktober 2020

At finde vejen tilbage til sig selv efter du er blevet mor.

 

Jeg taler med utallige kvinder, som fortæller mig at de har svært ved at mærke sig selv, efter de er blevet mødre.

 

De fortæller mig, at de ikke kan mærke, hvad der bringer dem glæde udover deres barn, at deres tanker i høj grad drejer sig om deres moderskab og at de faktisk, når de har tid for sig selv, har enormt svært ved at finde ud af, hvad de har lyst til at lave.

 

Det er især mødre, der har været på barsel et godt stykke tid eller som netop er færdige med deres barsel, som udtrykker disse udfordringer. Det giver rigtig god mening at det er sådan, det forholder sig: når du er på barsel, drejer verden sig om baby. Babys behov, babys humør, babys udvikling. Du vil som mor naturligt ende med at tilsidesætte dig selv og dine behov i rigtig mange af døgnets timer og det har for mange den konsekvens, at man kan miste kontakten til sig selv for en stund.

 

Det er der heldigvis råd for. Hvis du har brug for et sted at starte, kan du reflektere lidt over følgende:

 

Hvad kunne jeg godt lide at lave, før jeg blev mor?

 

Hvad kan få mig til at grine helt ned i maven?

 

Hvad er mine personlige værdier, som jeg ønsker at leve mit liv efter?

 

Hvad er mine styrker og talenter?

 

Hvilke sider af mig selv har jeg forsømt på det seneste?

 

Hvilken handling kan jeg tage lige nu, for at connecte med mig selv igen?

 

Disse spørgsmål kan danne et udgangspunkt for dig, når du skal igang med at opdage dig selv på ny. Det er nemlig heller ikke ualmindeligt, pludselig at opdage, at det menneske du er, har fået helt nye facetter, som ikke var der før eller at der er ting, som ikke længere er ligeså vigtige for dig som før. Det kan også være, at du har brug for lidt hjælp til at finde tilbage til dig selv – det kan tage tid at begynde at tune ind i sine egne behov, efter at have været fuldstændig dedikeret til et andet lille væsen i så lang tid.

 

Så kære mor – fortvivl ikke, hvis du har fornemmelsen af, at du er forsvundet en lille smule ind i dit barn. Det er helt naturligt og det er også almindeligt, at det tager noget tid at finde dig selv frem igen.

 

Jeg ønsker dig en god opdagelsesrejse ind i dig selv,

 

/ Malene

Måske du også synes om…

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.