fbpx
fødselsdepression terapi

efterfødselsreaktioner, angst & depression

 

Fødselsdepression
terapi kan hjælpe dig

Er du mor og oplever du følelser af utilstrækkelighed eller har du udviklet en fødselsdepression?

Så er du langt fra alene.

Alt for mange kvinder har det svært i den overgang, det er at blive mor for første gang. Faktisk viser forskning, at op mod 20 % af førstegangsmødre oplever en form for efterfødselsreaktion i løbet af deres første år som mødre. 

Efterfødselsreaktioner spænder fra fødselsdepression, angst og traumereaktioner efter fødslen til lettere tilstande præget af skyldfølelse og negative tanker om sig selv som mor.

Jeg har specialiseret mig i at hjælpe dig som mor til at trives bedre i din nye rolle og virkelighed. 

Når tingene ser sortest ud, kan det være svært at overskue, hvor du skal søge hjælp henne. Jeg vil gerne gøre det nemt for dig at række ud og få kvalificeret hjælp til fødselsdepression terapi. Jeg har stor erfaring indenfor terapi til mødre. Kontakt mig herunder. Jeg har oftest tid indenfor 2 uger.

Har jeg en fødselsdepression?

At blive mor er en stor livsomvæltning – og i starten er det normalt at føle, at du har mistet dit fodfæste. Alt er forandret, følelserne går op og ned på daglig basis, din søvn og rutiner er udfordrede – alt sammen faktorer, der kan medføre et lavere overskud i hverdagen som ny mor.

Hvis manglende overskud og nedtrykthed bliver normaltilstanden, er det dog vigtigt at reagere og få hjælp. 

Læs mere om Fødselsdepression terapi her.

Symptomer på fødselsdepression

– følelser af tristhed og håbløshed
– grådlabilitet og humørsvigninger
– manglende lyst og interesse
– besvær med at sove – selv når baby sover
– manglende eller øget appetit
– tanker om at være utilstrækkelig som mor
– tanker, der kredser om død og selvmord

Det er normalt at føle intens skam og skyldfølelse, når man lider af en fødselsdepression. Det skal dog ses som en del af selve symptombilledet – og er ikke et udtryk for, at du ikke kan være en god mor for dit barn, selvom du lige nu har det svært. 

Hvordan får jeg hjælp?

Du kan ikke selv gøre for, hvis du udvikler en fødselsdepression – ligesom det heller ikke er sikkert, at dit barn kommer til at lide under det, såfremt du får hjælp og støtte i tide. 

Det er dog vigtigt at du får hjælp til at udvikle en større tillid til dig selv i morrollen, da det danner grobunden for at dit barn og dig kan udvikle en stærk og sund tilknytningsrelation.  

Er du bekymret for, om du er ved at udvikle en fødselsdepression, er du altid velkommen til at bestille tid til at gratis og uforpligtende afklaringssamtale. 

 

fødselsdepression terapi mor barn
Angst i moderskabet

Når en kvinde bliver mor, er det helt normalt, at hendes biologiske “trusselssystem” bliver skruet op – det er en helt normal mekanisme, som fra naturens hånd skal sikre, at barnet bliver passet godt på. 

I nogle tilfælde vil det øgede alarmberedskab dog kunne udmønte sig i deciderede angsttilstande. I disse tilfælde er det vigtigt, at du får hjælp til at tackle angsten, så den ikke kommer til at påvirke samværet med dit barn negativt. 

Man skelner imellem fx generaliseret angst, som også kaldes bekymringsangst – denne type angst er præget af intense bekymringer, som ikke har noget specifikt tema, men er mere diffuse.

Derudover findes panikangst, som er en tilstand præget af tilbagevendende, meget ubehagelige men ufarlige anfald af angst. 

En tredje, almindelig angsttilstand som kan udvikles i efterfødselsperioden, er OCD eller obsessive compulsive disorder. Denne angsttilstand er præget af tvangstanker, ofte med skræmmende indhold i form af “mentale billeder” af fx at baby kommer til skade. Hvis lidelsen ikke behandles, vil man ofte udvikle tvangshandlinger, som kan være med til at vedligeholde angsten på den lange bane – fx at man undgår at gå på trapper af frygt for at tabe baby. 

reaktion på traumatisk fødsel

Op mod 6-10 % af nybagte mødre udvikler en traumereaktion som følge af en traumatisk fødsel eller efterfødselsforløb. Fælles for disse oplevelser er, at man som mor har følt et massivt kontroltab, har følt sig hjælpeløs i situationen, eller at der har været voldsomme smerter, indgreb eller livsfare for enten én selv eller babyen. 

Symptomer på PTSD som følge af en traumatisk fødsel kan være:

– øget alarmberedskab
– mareridt eller flashbacks fra fødslen
– humørsvingninger eller koncentrationsbesvær
– irritabilitet eller vredesudbrud

Rettidig behandling kan forhindre, at stresstilstanden udvikler sig til at blive kronisk. Husk, at du altid har ret til en efterfødselssamtale med en jordemoder på det hospital, hvor du fødte. 

Er du i tvivl om, hvorvidt du kan have udviklet et fødselstraume? Kontakt mig for en gratis afklaringssamtale, hvor du kan høre om mulighederne for behandling.

 

Samtale forløb

Det praktiske

Fødselsdepression terapi
samtaler i Odense

Min praksis er beliggende i en rolig og privat baggård på Vesterbro.

Her kan du uden problemer stille din barnevogn ugeneret. Der er gratis 2-timers parkering ved Føtex 5 minutters gang herfra.

Du er naturligvis velkommen til at tage din baby med til samtalerne, såfremt du har svært ved at få pasning, ligesom vi også kan gå en tur sammen under samtalerne. 

vesterbro
fødselsdepression terapi klinik

Fødselsdepression
online samtaler

Har du ikke mulighed for at komme til mig?

Det er mit ønske, at alle som ønsker at arbejde med sig selv, har mulighed for dette – og at geografi eller transportudfordringer ikke skal stå i vejen for dette.

Online terapi er en terapiform, der virkelig har vundet indpas i den seneste tid. 

online terapi samtaler fødselsdepression terapi

 

Jeg har gode erfaringer med, at online samtaleforløb er mindst ligeså effektfulde og givende for mine klienter. 

Derudover slipper du for at skulle ud af døren med baby, at skulle sørge for pasning, finde parkering samt transport. 

Samtalerne afholdes via en sikker og krypteret videoplatform, som er nem at bruge og ikke kræver hverken installation eller login. 

Med online terapi er det ligemeget, hvor du er bosat. Kontakt mig for at høre mere om online terapi.

fødselsdepression terapi samtaler i eget hjem
fødselsdepression terapi odense

Ofte stillede spørgsmål

Skader det min baby at jeg har en fødselsdepression?

Det er helt almindeligt at man som mor bekymrer sig om, hvorvidt ens egen mentale tilstand kan skade ens baby. 

Rigtig meget forskning tyder på, at en fødselsdepression i sig selv ikke nødvendigvis medfører, at din babys tilknytning og trivsel tager skade – dette kan derimod være tilfældet, såfremt du som mor også lider af fx en svær personlighedsforstyrrelse. 

Det vigtigste du kan gøre som mor med fødselsdepression, er at søge den nødvendige hjælp og støtte. Der er ingen skam i at blive ramt af en fødselsdepression – det er ikke noget du selv har valgt. Læs om fødselsdepression terapi her.

 

Hvor mange samtaler vil jeg typisk have brug for?

Det er altid en individuel vurdering, der afgør, hvor langt et fødselsdepression terapi forløb hos mig er. 

Vi vil dog altid tilrettelægge forløbet, så det passer til præcis dine udfordringer og ikke mindst dine praktiske rammer og muligheder. 

I den afklarende samtale vil vi oftest i fællesskab kunne spore os nærmere ind på, hvor mange samtaler der vil være behov for. 

Hvor lang ventetid er der?

Når du som mor er klar til at række ud efter hjælp, er det i mine øjne vigtigt, at du ikke skal vente for længe på at komme i gang.

Jeg har oftest mulighed for at booke den første tid med dig indenfor 1-2 uger. Kontakt mig nu for et fødselsdepression terapi forløb.

Mine børn er store - kan jeg stadig gå i forløb hos dig?

Min terapi er hovedsageligt henvendt til de nye mødre, hvis børn er mellem 0-2 år. 

Der kan dog være forskellige grunde til at du først søger hjælp senere i dit moderskab – måske ønsker du støtte inden en eventuel ny graviditet eller også har du ikke haft muligheden for at gå i forløb før. 

Uanset dine omstændigheder, så kan jeg sagtens hjælpe dig, selvom dine børn er større. Kontakt mig og vi kan drøfte mulighederne. 

Jeg bor ikke i nærheden af Odense - kan jeg få terapi online?

Jeg arbejder både med fødselsdepression terapi forløb i min praksis i Odense samt online. 

Jeg har erfaringer med, at online terapi er genialt for lige præcis mødre – du sparer tid på transport og slipper for at skulle ud af døren med baby eller sørge for pasning.

Min filosofi er, at terapien skal tilpasses dig – ikke omvendt. 
Læs mere om fødselsdepression terapi online her

 Hvem er jeg?

Mit navn er Malene. Jeg er mor til 2, uddannet psykolog og stifter af virksomheden MamaCircle.

Jeg har specialiseret mig i terapi samtaler med gravide og nybagte mødre, som på en eller anden vis har svært ved at finde sig til rette i moderskabet. Jeg er mor til 2 skønne drenge og har derfor også selv mærket moderskabets udfordringer på egen krop – og jeg har lært vigtigheden af, at mors trivsel prioriteres mindst ligeså højt som babys.

Jeg sætter en ære i at møde enhver kvinde, der hvor hun er – og jeg har gjort det til min mission at sikre, at flere kvinder lander på benene i det tidlige moderskabet. Jeg vil glæde mig til at kunne støtte dig i lige præcis dette.

Vil du igang med det samme?

 

Udfyld nedenstående formular – så kontakter jeg dig hurtigst muligt med mulighederne for fødselsdepression terapi forløb.

Kontakt MamaCircle

v/ psykolog Malene Buhl Eriksen
Vesterbro 13
5000 Odense C
CVR. nr. 41509503

Tlf. 6019 2461
kontakt@mamacircle.dk 

Jeg samarbejder med psykoterapeut og supervisor, Jeanet Emelie Knudsen, som har specialiseret sig i traumearbejde samt kropsarbejde og har sin praksis i København. www.jeanetemelieknudsen.dk

Kontakt MamaCircle

v/ psykolog Malene Buhl Eriksen
Vesterbro 13
5000 Odense C
CVR. nr. 41509503

Tlf. 6019 2461
kontakt@mamacircle.dk 

 

Mamacircle

v/ psykolog
Malene Buhl Eriksen
Filosofhaven 40c 1.sal
5000 Odense C

PRAKTISK INFO

Cookie- & Privatlivspolitik

Ses vi?