fbpx
mor holder sit barn

ALT DET DU IKKE HØRER TIL FØDSELSFORBEREDELSEN

 

BARSELSFORBEREDELSE

KOM GODT FRA START I MODERSKABET 

ALT DET DU IKKE HØRER TIL FØDSELSFORBEREDELSEN

 

BARSELSFORBEREDELSE

KOM GODT FRA START I MODERSKABET 

Er du førstegangsgravid og ønsker du at blive klædt bedst muligt på til alt, hvad moderskabet rummer?

Så er forløbet ”Barselsforberedelse – Kom godt fra start i dit moderskab” en skøn og selvkærlig investering i dig selv og dit kommende liv som mor.

I forløbet kommer vi omkring alt det, du ikke lærer til den almindelige fødselsforberedelse og alt det, vi som kvinder ikke taler nok med hinanden om.

Vi kommer til at tale om, hvad du kan forvente af din mentale tilstand i de første dage og uger efter fødslen. Derudover vil jeg guide dig igennem de ofte tabubelagte følelser, mange mødre stifter bekendtskab med i det tidlige moderskab.

Jeg vil hjælpe dig til at reflektere over, hvordan du kan skabe de bedste vilkår for dig selv i den overgang, det nye forældreskab er, hvordan du kan prioritere dig selv som nybagt mor, samt til at blive bevidst om, hvilke idealer og forventninger du har med dig ind i moderskabet.

forløbet er for dig, der:

♥ Venter dit første barn & ønsker at lande på fødderne i moderskabet

♥ Ønsker at blive klar over, hvilke fortællinger du tager med dig ind i moderskabet

♥ Ønsker at være bedst muligt klædt på til at tackle de følelser & tanker, som er normale at møde i efterfødselstiden

♥ Ønsker et trygt fællesskab med andre førstegangsgravide

Dette tager du med dig hjem:


♥ Viden om almindelige efterfødselsreaktioner samt reaktioner på fødslen

♥ Indsigt i dine egne forventninger til fødsel, amning, tilknytning samt parforholdet som forældre

♥ Viden om, hvordan dine hormoner påvirker din mentale tilstand i efterfødselstiden og hvad du kan forvente i de første dage

♥ Workbook med refleksionsøvelser til at fortsætte processen derhjemme

forløbet

Et forløb med 3 mødegange á 2 timer inkl. pause og tid til spørgsmål. Der vil være tale om en blanding af oplæg, fælles refleksioner og refleksionsopgaver i mindre grupper. Jo mere, du vil byde ind – des mere givende bliver det for os alle.

Du får et intimt fællesskab med andre kvinder i samme livssituation som dig, samt muligheden for at dele dine tanker, bekymringer og forhåbninger for moderskabet.

Ved forløbets afslutning får du desuden en lille guide med hjem, som giver dig de vigtigste pointer fra forløbet, ressourcer du kan opsøge ved behov for mere støtte samt en checkliste for din mentale trivsel efter fødslen.

De enkelte mødegange 

1. Forventninger til moderskabet

Vi taler om forventninger til amning, fødsel, følelser, tilknytning, partner / egen opvækst / den gode nok mor / psykologisk fleksibilitet

2. Din mentale tilstand efter fødslen

Din mentale tilstand efter fødslen, babyblues, efterfødselsreaktioner, tabubelagte følelser, skræmmende tanker og den nybagte far

3. det 4. trimester

Sæt rammerne for det 4. trimester, vi taler om besøg efter fødslen, hvordan du sætter grænser og at det er okay at bede om hjælp og vigtigheden i at få behovsprioriteret.

Meld dig til 

Det praktiske

Hvornår?

De enkelte mødegange ligger 3 mandage i træk, formiddage klokken 10-12. Der startes et nyt forløb hver den første mandag i måneden.

Hvem kan være med?

Forløbet er tiltænkt førstegangsgravide, som ønsker at være bedre forberedt på moderskabet, end de bliver gennem den traditionelle fødselsforberedelse, som i høj grad er fokuseret på de fysiske aspekter af fødslen.

Forløbet er tiltænkt den helt almindelige, kommende mor – både dig, som har døjet med psykiske udfordringer tidligere, men også dig som blot ønsker at stå stærkere i din morrolle fra begyndelsen.

Hvor mange kan deltage?

Forløbet har et begrænset antal pladser. Dette er for at sikre et intimt og tillidsfuldt rum, hvor du føler dig tryg ved at udtrykke de tanker, du gør dig om din kommende morrolle.

Hvor foregår det?

Forløbet finder sted i min praksis på Vesterbro 13, baggården 1. sal, 5000 Odense C.

Min praksis er beliggende i en hyggelig baggård – tag 2. trappe på venstre hånd, når du går under hvælvingen.

Hvad er min investering i en god start på moderskabet?

Forløbets pris er kun kr. 1400,- for alle 3 mødegange.

Barselsforberedelse

Forløbets struktur & Indhold

Første mødegang | Forventninger til moderskabet

Enhver kommende mor gør sig tanker om, hvordan det tidlige moderskab vil blive – og ikke mindst om deres egne reaktioner på at blive mor for første gang.

Mange mødre oplever det som et personligt nederlag, hvis fødslen og tiden efter ikke bliver, som de havde forestillet sig. Hvis fødslen ender i akut kejsersnit, amningen må opgives, hvis kærligheden til baby ikke kommer med det samme eller hvis du bliver skuffet over din partners rolle i den første tid.

På denne første mødegang vil jeg støtte dig i at starte en refleksion over, hvilke forventninger og forhåbninger, du tager med ind i moderskabet. Derudover vil vi tale om vigtigheden af at udvikle en psykologisk fleksibilitet, som tillader at du kan trives i det tidlige moderskab, selv hvis nogle af dine forventninger ikke kan indfries.

Vi vil berøre de kognitive mekanismer, som kan spænde ben for denne fleksibilitet – og som for nogle kvinder udvikler sig til deciderede negative tankemønstre, som stjæler glæden i din nye rolle som mor.

Vi vil berøre den berømte børnelæge og psykoterapeut Donald Winnicotts teori om ”den gode nok mor” og hvordan du kan bruge dette princip til at guide dig i moderskabet.

Mødegangen vil bestå af et fælles oplæg samt refleksioner individuelt og i mindre grupper.

holdforløb gravid
mor kigger på barn

Anden mødegang | Din mentale tilstand efter fødslen

Den spæde tid som nybagt mor er præget af, at kroppen gennemgår massive hormonelle forandringer, som kan give anledning til store svingninger i sindstilstanden. Mange nybagte mødre oplever denne tid som en sand rutsjebanetur – hvor de på kort tid kan veksle mellem intens lykke og overvældende tristhed.

Jeg vil på den anden mødegang guide dig igennem de normale tilstande, du kan stifte bekendtskab med efter fødslen – ligesom jeg vil sørge for at du er klædt på til at vide, hvornår du skal reagere, såfremt reaktionerne fortsætter ud over, hvad der er normalt.

Vi vil gennemgå symptomerne på de mest almindelige efterfødselsreaktioner som angst, fødselsdepression, OCD og efterfødsels-PTSD.

Vigtigst af alt skal vi aflive nogle almindelige myter om fødselsdepressioner, som mange kvinder desværre stadig går ind i moderskabet med en tro på, ligesom vi skal tale om de tabubelagte følelser, der stadig omgiver moderskabet i 2021.

Jeg vil på mødegangen også klæde dig på til at kunne være opmærksom på din partners reaktioner på forældreskabet og fortælle dig om det typiske reaktionsmønster, man ser hos en mand med efterfødselsreaktion.

Tredje mødegang | Sæt rammerne for det 4. trimester
 

Denne mødegang vil støtte dig i at skabe nogle selvkærlige og fleksible rammer for tiden umiddelbart efter fødslen – også kaldet graviditetens fjerde trimester.

Jeg vil tale med dig om, hvordan du kan prioritere at få opfyldt de vigtigste behov i denne tid – uden at gå på kompromis med, hvad din baby har behov for. Derudover vil vi berøre emnet besøg efter fødslen – og ikke mindst, hvordan I som par får sat nogle gode grænser og rammer for jeres familie og venner.

Efter denne sidste mødegang vil du gå herfra med en større bevidsthed omkring, hvordan du giver dig selv de allerbedste forudsætninger for en god efterfødselstid – samt hvordan du kan kommunikere dine behov og ønsker ud på en konstruktiv og kærlig måde.

mor der holder sit barn_moderskab
nybagt mor med baby

Ofte stillede spørgsmål

Jeg er andengangsgravid – er forløbet også for mig?

Forløbet er primært tiltænkt førstegangsgravide. Det kan ikke desto mindre være relevant for dig som andengangsgravid, hvis du af forskellige grunde har haft en vanskelig start på moderskabet, da du fik dit første barn. Forløbet kan i så fald danne fundamentet for en bedre begyndelse og for, at du viser dig selv omsorg og giver plads til refleksion over at skulle være forælder på ny.

Jeg har aldrig døjet med noget psykisk – er forløbet relevant for mig?

Forskning viser, at graviditet og overgangen til moderskabet er en periode i en kvindes liv, hvor hun er ekstra sårbar overfor at udvikle mentale udfordringer som bl.a. angst og depression. Rigtig mange kvinder, som aldrig før har oplevet psykiske vanskeligheder, oplever denne overgang som en massiv omvæltning, som for en stund vælter dem omkuld. Uanset din tidligere historik vil det derfor være meningsfuldt som førstegangsgravid at deltage på et forløb som dette, så du bliver bedst muligt klædt på til din nye virkelighed.

Hvad hvis jeg ikke kan komme alle gangene?

Det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis du kan deltage i alle mødegangene. Dette er både for at sikre, at du får mest muligt ud af forløbet, men også for at sikre en kontinuitet for de andre deltagere. Bliver du forhindret i at deltage én af gangene, er det naturligvis også okay.

Jeg går også til traditionel fødselsforberedelse – har jeg overhovedet brug for dette forløb?

Formålet med den traditionelle, fysiske fødselsforberedelse er at forberede dig på fødslens fysiologi, faser og forløb. Det tjener det formål at gøre den fødende tryg og klar til selve fødslen og tiden lige efter.
Mange kvinder oplever, at de forbereder sig alt hvad de kan, lægger fødselsplaner, indretter børneværelse og forventer en gnidningsfri amning og tilknytning til barnet – for at få et chok når forskellige ting i efterfødselstiden ikke går som planlagt. Det er lige præcis her, det er vigtigt at du kultiverer en psykologisk fleksibilitet og omstillingsparathed, som tillader dig at holde fast i følelsen af at være god nok som mor, trods det, at tingene ikke helt gik ”efter planen”. Det er netop det, dette forløb vil støtte dig i at kunne.

Hvorfor skal jeg vælge lige præcis dette forløb?

Fordi jeg arbejder med lige præcis den nybagte mor i min praksis hver dag, så har jeg en unik indsigt i, hvilke udfordringer, glæder og sorger, det tidlige moderskab er forbundet med. Jeg har udviklet dette forløb til at imødekomme præcis de aspekter, mine klienter bringer til bordet, når de kommer hos mig i terapien – og det er derfor designet til at hjælpe dig til at navigere uden om de mest hyppige ”fælder” og faldgruber i det tidlige moderskab.

 Hvem er jeg?

Mit navn er Malene. Jeg er mor til 2, uddannet psykolog og stifter af virksomheden MamaCircle.

Jeg arbejder til daglig med terapi for gravide og nybagte mødre, som på en eller anden vis har svært ved at finde sig til rette i moderskabet. Jeg er mor til 2 skønne drenge og har derfor også selv mærket moderskabets udfordringer på egen krop – og jeg har lært vigtigheden af, at mors trivsel prioriteres mindst ligeså højt som babys.

Jeg sætter en ære i at møde enhver kvinde, der hvor hun er – og jeg har gjort det til min mission at sikre, at flere kvinder lander på benene i det tidlige moderskabet. Jeg vil glæde mig til at kunne støtte dig i lige præcis dette.

Har du spørgsmål til forløbet?

Udfyld nedenstående formular – så kontakter jeg dig hurtigst muligt.

Kontakt MamaCircle

v/ psykolog Malene Buhl Eriksen
Vesterbro 13
5000 Odense C
CVR. nr. 41509503

Tlf. 6019 2461
kontakt@mamacircle.dk 

 

Kontakt MamaCircle

v/ psykolog Malene Buhl Eriksen
Vesterbro 13
5000 Odense C
CVR. nr. 41509503

Tlf. 6019 2461
kontakt@mamacircle.dk 

 

Mamacircle

v/ psykolog
Malene Buhl Eriksen
Filosofhaven 40c 1.sal
5000 Odense C

PRAKTISK INFO

Cookie- & Privatlivspolitik

Ses vi?