fbpx

Moderskabsuniverset

Generaliseret angst som mor – når bekymringerne tager overhånd

Bekymring eller angst – hvordan skelner jeg?

Bekymring er et vilkår i livet – og når du bliver mor for første gang, kan det være overvældende at opleve, hvordan bekymringer for dit barn pludselig indtager en central plads i din bevidsthed. 

Trækker mit barn vejret? Vokser han, som han skal? Mon han spiser nok? Hvad hvis jeg ikke giver ham den øjenkontakt, han har brug for, for at udvikle sig som han skal?

The list goes on.

Når du bliver forælder, ændrer dit fokus sig fra blot at være på dit eget liv, til at være ansvarlig for et andet lille menneskes ve og vel. Ansvaret kan veje tungt på dine skuldre – og små ting, du normalt ikke ville skænke en ekstra tanke, kan give anledning til intens bekymring og frygt. 

Bekymringen bør dog ikke blive en grundtilstand – og den bør ikke blive styrende for din hverdag og de handlinger, du tager.

 

Hvad er generaliseret angst? 

Generaliseret angst – forkortet GAD – kaldes også i folkemunde “bekymringsangst”

Bekymringsangst beskriver fint, hvad denne tilstand omfatter – bekymringer, der tager overhånd. Tilstanden rammer mellem 7-10 % af nybagte mødre og bliver ofte overset, fordi mange har en forestilling om, at bekymringer er en naturlig del af det at være nybagt mor. 

Bekymringerne er ikke nødvendigvis rettet mod én specifik ting – men kan blive en mere generel tilstand af ængstelighed og uro rettet mod flere forskellige ting i hverdagen. Oftest vil et gennemgående fokus for bekymringerne dog være barnets ve og vel, sundhed og trivsel. 

 

Hvorfor får man generaliseret angst?

Generaliseret angst er – som andre psykiske lidelser – resultatet af et samspil mellem både arv og miljø. 

Der er en arvelig komponent i lidelsen, ligesom visse personlighedstræk øger risikoen for at udvikle generaliseret angst. Biologiske faktorer som anden sygdom eller forhøjet stofskifte kan også øge risikoen.

Oftest er der også en udløsende faktor eller række af belastninger, som trigger den generaliserede angst. Det at blive mor er en kæmpe omvæltning, som for nogle udløser en bekymringstendens, som bliver for dominerende. 

Der er ikke nogen enkelt opskrift på, hvem der rammes af generaliseret angst. Det er dog vigtigt at sige, at tilstanden ikke bør normaliseres som “almindelige” bekymringer i moderskabet. 

 

Hvad er symptomer på generaliseret angst?

Generaliseret angst viser sig ved intense og overdrevne bekymringer, som ofte gentager sig og kredser om de samme temaer. 

Derudover har generaliseret angst ofte et fysisk udtryk, i form af især hjertebanken, svimmelhed, rysten og svedeture. Nogen får svært ved at sove, spiser mindre end de plejer eller de oplever muskelspændinger, som giver anledning til smerter og træthed. 

 

Hvordan påvirker generaliseret angst min hverdag?

Ubehandlet generaliseret angst vil ofte føre til at man udvikler nogle uhensigtsmæssige strategier for at dulme angsten på kort sigt. 

Mange udvikler undgåelsesadfærd, hvor de fx styrer udenom bestemte aktiviteter, som trigger angsten. Det kan være moren, som ikke lader sit barn kravle på klatrestativet på legepladsen, selvom han udviklingsmæssigt er fint i stand til dette. Det kan også være moren, der ikke tør være væk fra sit barn af frygt for, at der sker noget slemt, mens hun er væk. 

For andre udmønter angsten sig i tjekkeadfærd – en trang til at tjekke, hvorvidt baby nu også trækker vejret, om babyalarmen stadig virker eller til konstant at tjekke partnerens adfærd i forhold til barnet. Det kan være svært for omgivelserne til den angstramte at navigere i dette store behov for kontrol og tjekken – og det kan påvirke ens nære relationer, da det som partner kan være vanskeligt at forstå følelserne bag disse behov.

Fælles for disse strategier er, at de bidrager til at dulme angsten kortvarigt. Når der opstår en bekymringstanke (“trækker mit barn vejret?”), som vi handler på ved fx at tjekke, hvorvidt den sovende baby stadig trækker vejret – så dæmpes angsten for en stund. 

Problemet med undgåelses- og tjekkeadfærd er, at det over længere sigt er strategier, der er med til at vedligeholde angsten.

Det skyldes, at vi bliver “afhængige” af disse strategier for at dulme angsten – hvilket resulterer i, at vi er nødt til at fortsætte med at udføre disse handlinger for at holde angsten i skak. 

Det bliver derved en slags ond cirkel, hvor angsten hele tiden fodres og opretholdes.

 

Hvordan behandles generaliseret angst?

Generaliseret angst behandles typisk med samtaleterapi. I nogle sværere tilfælde kombinerer man samtaleterapi med brugen af antidepressiv medicin.

Kognitiv adfærdsterapi er den metode, der har bedst effekt til behandlingen af angst. Metoden hjælper klienten til at modificere indholdet i sine bekymringstanker så tænkningen bliver mere realistisk. Samtidig hjælpes klienten til at stoppe uhensigtsmæssig tjekke- og undgåelsesadfærd. 

På den måde bryder man den negative spiral af adfærd og tænkning, som er med til at vedligeholde angsten. 

 

Hvorfor skal jeg søge hjælp?

Hvis du oplever, at dine bekymringer er intense, tilbagevendende og påvirker din fysiske, så er det vigtigt du får redskaber til at tackle dem. 

At være bekymret bør aldrig blive en grundtilstand i moderskabet. Det er nemlig muligt at arbejde med at fremme nogle mere realistiske tanker og at få hjælp til at tackle de ubehagelige følelser, som tankerne giver anledning til. 

I sidste ende handler det om at lære, at bekymring i sig selv ikke er en god strategi – og at den på den lange bane koster os både glæde, overskud og ro.

 

Hvor får jeg hjælp til generaliseret angst?

Jeg arbejder i klinikken med mange mødre, der oplever, at bekymringer og angst har overtaget kontrollen med deres liv og handlinger. Jeg hjælper dem til at opnå nogle mere realistiske tanker og til at slippe den adfærd, som vedligeholder deres angst. Jeg tager udgangspunkt i den evidensbaserede behandling, kognitiv adfærdsterapi, som er meget effektiv i behandlingen af angstlidelser.

 

Ønsker du også at arbejde med din bekymringsangst? 

Så vil jeg meget gerne hjælpe dig.

Kontakt mig på kontakt@mamacircle.dk for at booke en tid.

Oftest kan du få en tid allerede inden for 1-2 uger.

Klik herunder for at læse mere om online terapi 

Online samtaler

 

– Psykolog & indehaver af MamaCircle
Malene Buhl Eriksen

Måske du også synes om…

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.