Når to hænder ikke er nok
Da jeg var gravid med min yngste, bekymrede jeg mig ofte over, om jeg ville være i stand til at elske endnu et barn på samme måde, som jeg allerede elskede min store dreng.
“Man får en ny pose kærlighed, for hvert barn, man får”, lyder det ofte, når man taler om dette. Det er altså også en virkelig almindelig og udbredt bekymring blandt flergangsfødende.
Ordsproget om poserne med kærlighed viste sig også at holde stik i mit tilfælde. Kærlighed og beskyttertrang er der nok af til begge børn.
Hvad jeg til gengæld mangler, er hænder. En ekstra favn. Det er en reel udfordring, at man fysisk kun kan være til stede ét sted ad gangen – og at du oftest kun er i stand til fx at trøste eller holde et barn ad gangen.
Det betyder, at den ene af og til må vente. At nogen gange græder de begge samtidig og så må man vælge den mest presserende krise. Det er ikke sjovt og det kan gøre ondt i moderhjertet, men nogle gange er moderskabet det muliges kunst.
Skru ned for dine forventninger til dig selv
Perfektion i moderskabet er en myte. Et fatamorgana ude i horisonten, som viser sig at være en illusion, når du nærmer dig det, som du troede, det var. Du lærer ikke at være mor på én gang – faktisk er det min overbevisning, at du som mor tager nogle ligeså massive udviklingsspring, som din baby gør – du vokser med opgaven i takt med at kravene til dig udvikler sig. Er det så okay, hvis du nogle dage føler at du ikke aner, hvad du laver?
Ja. Bare ja. Du er præcis der, hvor du skal være.
0 kommentarer