Når kærligheden lader vente på sig

 

Tilknytning & psykologisk bonding efter fødslen

Mange af os vokser op med nogle bestemte historier – eller fortællinger – om, hvordan en fødsel udspiller sig. Vi danner os indre billeder af, hvordan vi vil se ud, når vi ligger der på fødelejet – og af hvordan vi efter en kraftanstrengelse af en anden verden får den lille, lyserøde baby op til os.

Ligesom mange af os har nogle forestillinger om, hvordan fødslens forløb bliver, er det ret almindeligt, at vi som gravide gør os nogle tanker om, hvordan vi vil reagere følelsesmæssigt på at blive mødre.

Vi har måske set fødslerne på film – hvor alt er harmonisk og smukt, i det øjeblik barnet kommer ud, hvor den fødende kvinde græder glædestårer og alt er en eksplosion af kærlighed, samhørighed og lykke.

Men hvad nu hvis jeg fortæller dig, at langt fra alle kvinder har denne reaktion, når de møder deres barn for første gang?

Det første møde efter fødslen bliver for mange gravide et symbol på den forløsning, som sker, efter at have båret barnet i 9 måneder – og dette øjeblik kan få en afgørende betydning for kvinden, i forhold til hendes forståelse af sig selv og tilknytningen til barnet.

For hvad sker der, hvis vi forventer et festfyrværkeri af kærlighed i det øjeblik, vi holder barnet i vores arme for første gang – og denne følelse udebliver?

Betyder det, at vi ikke elsker vores barn?

At vi ikke burde være blevet mødre, hvis ikke vi besidder den rette kapacitet for kærlighed og tilknytning?⁣

 

Forskellen mellem tilknytning og ”bonding” – og hvorfor det er vigtigt at skelne

Jeg plejer at sige til de kvinder, jeg har i terapi i min praksis, at beskyttelsesinstinktet får man forærende, mens kærligheden til barnet – som sker gradvist igennem en proces vi kalder ”bonding” – er noget, der kan tage tid at opbygge.

Selv de kvinder, der ikke mærker den umiddelbare ”forelskelse” i barnet efter fødslen, oplever at de vil gå igennem ild og vand for deres baby – de tilsidesætter deres egne behov, ligger vågne og lytter til babys vejrtrækning, sørger for at babys basale behov for varme, mad og omsorg mødes. Med andre ord – disse kvinder gør i det hele taget alt hvad der står i deres magt for at imødekommende babys behov.

Derved skaber den nybagte mor de rette forudsætninger for, at barnets tidlige tilknytning kan etableres – en tilknytning, som gør barnet i stand til at udvikle sig og med tiden udforske verden med en tillid til, at moren er en tilgængelig og pålidelig kilde til omsorg, tryghed og varme.

 

Tilknytning & bonding som proces

Denne tilknytningsproces begynder altså allerede ved fødslen og fortsætter med at udvikle sig i takt med at barnet bliver større. En sikker tilknytning tillader barnet at opbygge sit selvværd og giver barnet mod på at udforske mere og mere af verden omkring sig – med viden om, at mor udgør den trygge base, som barnet kan vende tilbage til ved behov.

Bonding, derimod, er en proces, hvorved du som mor udvikler varme og kærlige følelser overfor dit barn.

Denne proces er ekstremt individuel.

Nogle kvinder oplever en stærk kærlighed til barnet allerede i graviditeten, for nogle opstår den i fødselsøjeblikket, og atter andre oplever, at det tager tid at kultivere denne følelse. Det er ikke ualmindeligt, at der kan gå op til et år, før en kvinde oplever, at hun elsker sit barn.

 

Mit barn fortjener bedre end mig

Der kan være stor skam forbundet med, ikke at elske sin lille baby, som man troede man ville gøre – eller som man hører andre kvinder opleve det.

Problemet med skam er, at når vi føler os forkerte – helt grundlæggende forkerte – har vi desværre som mennesker tendens til at ville skjule det, der får os til at føle os så forkerte. I dette tilfælde medfører det derfor også ofte, at moren ikke taler med andre om sine manglende varme følelser overfor barnet.

Nogle kan være bange for, at omgivelserne vil dømme dem negativt, eller at ”de vil tro, at jeg har en fødselsdepression” – derfor går de med tankerne selv. Det kan være enormt ensomt, fordi det kan føles som om, man er den eneste i verden, som har disse tanker og følelser.

 

Hvordan påvirker mine følelser mit barn?

En sætning jeg ofte hører kvinderne i min praksis ytre er: ”Men tager mit barn ikke skade af at mærke, at jeg ikke elsker det?”

Det helt korte svar er nej. Det er der som regel ikke nogen grund til at tro.

Det lidt længere svar, jeg ofte giver de kvinder jeg møder, er, at så længe de opfylder barnets basale behov, giver det mad, kram, kys, øjenkontakt og nærvær – så er barnets tilknytning mere eller mindre sikret. Det skaber grobund for, at denne proces kan forløbe, som den bør. Baby kan ikke i denne alder skelne imellem omsorg givet ud fra kærlige følelser, eller omsorg givet ud fra et instinkt for at beskytte og passe på.

Min allervigtigste opgave i arbejdet med disse kvinder, er at aftabuisere deres oplevelse og at støtte dem i at slippe skammen over at føle sig forkerte som mødre. Jeg hjælper dem til at få øje på alle de måder, hvorpå de er tilstrækkelige i deres moderskab – og til at skabe rum og overskud til, at kærligheden kan opstå naturligt og i sit eget tempo.

Ofte kræver det et opgør med de urealistiske fortællinger, mange af os tager med os ind i moderskabet – og det kræver, at kvinden bliver bevidst om, hvordan hendes indre stemme enten kan være med til at øge hendes selvværd som mor, eller modsat kan bidrage til at tage modet fra hende.

Det er ofte en kæmpe lettelse for den nybagte mor at få at vide, at hun ikke er alene om at føle at kærligheden kan tage tid at udvikle. Det kan også give hende mod på at være ærlig omkring sin oplevelse overfor sine kære, så hun kan få den støtte hun har brug for.

 

Hvad kan forsinke den tidlige bonding?

Der er forskellige faktorer i forbindelse med en fødsel og graviditet, som kan øge risikoen for, at bondingen udsættes eller vanskeliggøres for den nybagte mor.

Blandt andet ved man, at en kompliceret fødsel, hvor barnet ikke kommer op til moren med det samme efter fødslen, kan medvirke til at forsinke bondingprocessen. Det kan gøre sig gældende ved kejsersnit eller hvis der opstår komplikationer hos mor eller barn under eller efter fødslen – alt, hvad der forlænger tiden imellem at barnet kommer til verden, og at moren holder det i armene for første gang, har potentiale til at vanskeliggøre den tidlige bonding hos den nybagte mor.

På de fleste fødegange er man heldigvis i stigende grad opmærksomme på, at hurtig kropskontakt mellem mor og barn er essentielt for at denne psykologiske bonding kan finde sted og at moren fra begyndelsen får tillid til sine evner som mor.

 

Vigtigheden af oxytocin – kroppens kærlighedshormon

Oxytocin – også kaldet ”kærlighedshormonet” – er et naturligt forekommende hormon, som udskilles fra hypofysen i hjernen.

Oxytocin er et hormon, som får os til at føle tryghed, velbehag, samhørighed og ro, og det er samtidigt også medvirkende til at fremme tilknytningen imellem mennesker.

Vi ved, at den kropskontakt, der sker mellem mor og barn umiddelbart efter fødslen, er med til at fremme udskillelsen af oxytocin. Det er også oxytocinen, der fremmer veerne under fødslen og som kan være med til at sætte skub i morens mælkeproduktion og nedløb ved amning. Oxytocin er altså helt essentielt, for at disse processer kan forløbe som de skal.

Selvom ønskescenariet derfor altid vil være hud-mod-hud kontakt til baby lige efter fødslen, så er alt håb ikke ude, blot fordi dette ikke har været muligt. Der er mange ting, du selv kan gøre, for at hjælpe bondingprocessen på vej.

 

Hvad kan jeg selv gøre for at fremme bonding til min baby?

Hud mod hud kontakt

Den bedste genvej til mere kærlige og varme følelser overfor dit barn, er som beskrevet før, at sørge for rigeligt kropskontakt. Hud-mod-hud kontakt er, i så vid udstrækning det er muligt, at foretrække, da det sætter endnu mere skub i udskillelsen af oxytocin. Derudover kan det være en god idé, at du får rakt ud til din partner og netværk og fortalt, hvad du går igennem – det kan hjælpe dem til at støtte dig bedre i den proces det er, at udvikle en kærlig relation til dit barn. 

Hvis du kan, så forsøg at få andre til at klare de praktiske opgaver i hjemmet i den første tid, så du kan fokusere på nærhed og kontakt med din baby. Hvis du ikke ammer, så sørg for at du og din baby har fysisk kontakt på anden vis. 

Tal højt om dine følelser

Hvis du oplever mange negative følelser og tanker, samt oplever skyld og skam over ikke at have de “rigtige” følelser for din baby, så husk, at der ikke er noget forkert i at række ud efter hjælp til at tackle din oplevelse. Mange kvinder går igennem det samme som dig, og der findes strategier og værktøjer, som kan hjælpe dig til at rumme dig selv bedre – også når følelserne er svære. 

Psykologisk bonding er en proces – lige akkurat som når vi forelsker os i et andet menneske og dette gradvist, under de rette forudsætninger, udvikler sig til kærlighed. Vær tålmodig med dig selv i den omvæltning det er, at være blevet mor for første gang – og husk, at dit barns behov for nærhed, varme og tryghed sagtens kan blive opfyldt, selvom kærligheden lige skal have lov til at indhente dig. 

 

Har du brug for støtte til at lande i dit moderskab?

Klik herunder for at læse om online terapi

Online samtaler

 

Kilder: Hansen, B. E. Hud mod hud umiddelbart efter kejsersnit. Sygeplejersken 2014 (7) 69.