fbpx

Moderskabsuniverset

Hvorfor det er helt okay at du ikke kan klare det hele selv

at leve sit liv

Skrevet af MamaCircle

28. august 2020

Om at finde styrke i at kunne bede om hjælp

Vi mennesker er sociale væsner. Vi er skabt til at danne relationer og vi trives i flok. Det er en helt fundamental præmis, at vi som mennesker har brug for hinanden for at overleve👥

Måske har du som mor – eller kommende mor – oplevet at blive ramt af en tanke om, at en rigtig mor kan klare sig selv. Hun ved intuitivt hvad hendes barn behøver og hun finder endeløse ressourcer frem, for at tackle de krav, moderskabet stiller til hende. Hvis du er gået ind i dit moderskab med denne overbevisning, så kan det desværre medføre at du brænder dit lys i begge ender – og faktisk ikke oplever den glæde ved at være mor, som du drømmer om💔

Vi kan nemlig ikke altid selv. Og hvad der er endnu vigtigere – vi skal ikke altid selv. Vi må gerne bede om hjælp – også selvom vores indre historier fortæller os, at det er svagt at have brug for andre. For du har jo selv valgt at blive mor, ikke? 🤷🏼‍♀️

Vi har brug for hinanden. Det er der ikke nogen skam i.

Hvis du har brug for et skub hen imod at blive bedre til at bede om hjælp, så er der her et par ting du kan minde dig selv om, som forhåbentlig kan styrke dig i, at det er helt okay:

1️⃣ Mennesket er det dyr på planeten, der har den ultimativt største omsorgsbyrde overfor sit afkom. Vores børn fødes hjælpeløse og er helt og aldeles afhængige af, at vi passer på dem 24 timer i døgnet. Det stiller enorme krav til dig som mor 🌸

2️⃣ Historisk set har vi før i tiden levet vores liv i større familieenheder end vi gør i dag. Det betød, at der var flere hænder til at yde omsorg for vores børn, hvilket også gav en mindre sårbarhed i forhold til, hvis en forælder fx blev syg eller gik bort. Vores moderne kernefamiliestruktur betyder at vi med små børn kan blive mere pressede end hvad godt er, fordi vi skal løfte denne opgave alene 🌟

3️⃣ Sidst men ikke mindst: som mennesker trives vi, når vi indgår i forpligtende relationer til hinanden. Tænk bare på, hvordan du selv reagerer, når én du har nær, beder dig om hjælp. Du vil sandsynligvis føle ansvar, omsorg og lyst til at støtte vedkommende ❤️

Vi har brug for hinanden. Det er der ikke nogen skam i.

Måske du også synes om…

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.