Usikkerhed som førstegangsmor
Jeg talte med en førstegangsmor i dag. Hun fødte sin søn for en måned siden. Vi talte om, hvordan man som mor kan sætte grænser over for sine omgivelser – hvordan man kan sige nej tak til de ofte bedrevidende kommentarer, der kan komme vores vej, når vi er helt nye mødre – ligeså nyfødte, som vores babyer 💫
Vi talte om frygten for at ødelægge den dårlige stemning. Om at være bange for at virke hys, eller at være for meget, for lidt, for forkert. Vi talte om, hvordan man som ny mor er så sårbar overfor kommentarer om, hvad vi burde gøre anderledes 💔
Når en kvinde bliver mor for første gang, er det som en rejse ud på ukendt terræn. Du har sikkert inden rejsen hørt andres beretninger om, hvordan landskabet ser ud – de bjerge du skal bestige, de dale du vil møde, de floder der skal krydses🏔
Virkeligheden er dog, at du er nødt til at drage ud på din egen rejse, når du bliver mor. Du kan ikke bruge andres beretninger til særlig meget. Du skal finde sine egne fødder, gøre dig dine egne erfaringer. Du skal have lov til at være usikker på de ukendte udfordringer, du møder på din vej – og du skal selv lære at mestre de strategier, det kræver at overvinde dem 🙏🏼
Dermed ikke sagt at du ikke kan bruge støtte fra dine omgivelser. Dine omgivelser skal blot møde dig, der hvor du er. Hvis du som ny mor finder tryghed i at se til dit barn ofte mens det sover, eller du ikke føler dig klar til at lade andre holde dit barn endnu – så er det her, dine omgivelser skal støtte dig. Ikke med kommentarer om, at du er pylret eller at dit barn får dårlige vaner 🤱🏼
Du er ny i det her. Det er en kæmpe identitetskrise at blive mor – i den allerbedste version af ordet. Det giver en smule vokseværk i starten. Vær ikke bange for at eje dine usikkerheder og at bede andre møde dig, der hvor du er ❤️
0 kommentarer